Lletres: Glittertind. Landkjenning.

Og det var Olav Trygvason,
st?vned over Nordsjo fram
op mod sit unge Kongerige,
som ikke vented ham,
Fik han sa forste Synet:
"Hvad er dette for Mur i Havbrynet?"

Og det var Olav Trygvason,
Landet syntes ganske st?ngt,
alle hans unge Kongel?ngsler
foltes mod Klippen spr?ngt,
indtil en Skald opdaged
hvide Kupler og Spir i Skylaget.

Og det var Olav Trygvason,
syntes, han med engang sa
graspr?ngte gamle Tempelmure,
snehvide Hv?lv derpa.
L?ngtes han da sa sare
med sin unge Tro sta indenfore.

Landet sig abned, Var der var,
durende af Fossebrus,
Stormveir og Havdon rundt omkring dem
s?lsom var Skogens Sus.

Orgler og Klokker hortes,
Kongen sa sig om,
Kongen henfortes:

"Her er Grunden funden, funden,
Tempelhv?lvet trodser Helved!
Anden b?ver, Hjertet fyldes,
her den Storste kun kan hyldes!

Gid min Tro sta st?rk som Grunden,
stige ren som Jokelrunden,
Anden na Naturens Hojde,
fyldt af Ham, som sammenfojde."

Olavs Bon vi Alle tage,
nu som da og alle Dage:
Anden b?ver, Hjertet fyldes,
her den Storste kun kan hyldes!

Gid min Tro sta st?rk som Grunden,
stige ren som Jokelrunden,
Anden na Naturens Hojde,
fyldt af Ham, som sammenfojde!
Fyldt af Ham! Fyldt af Ham!


(Thanks to kwartooth for correcting these lyrics)